Håndværkerfradraget
Håndværkerfradraget – har du hørt om det ??
Skal du have lave nogle forbedringer af din ejendom. F.eks. malerarbejde eller skal du have hjælp til andre ydelser privat. Så kender du sikkert til håndværkerfradrag. Men har du styr på reglerne? Hvis ikke læs med her og bliv klogere på de basale regler bag fradraget. Ellers vil du altid kunne læse endnu mere på skats hjemmeside. Desuden kan en revisor eller bogholder kontaktes, for yderligere hjælp. Det anbefales at man kontakter en lokal revisor, så du kan få hjælp fra en revisor københavn, i Aalborg eller hvor du bor i landet. Dette anbefales da det som ofte har styr på eventuelle lokale bestemmelser.
Hvem kan få håndværkerfradrag?
Alle personer som er over 18 og er skattepligtige i Danmark, kan få håndværkerfradrag. Som udgangspunkt kan alle få fradrag, for de håndværks ydelser de har fået foretaget på deres bolig. Fradraget er personligt og ikke bundet til boligen. Det vil sige at hvis der bor flere end en person over 18 år, kan hver enkelt person få fuldt fradrag. Dog kan man kun få fradrag for den del man selv har betalt. uanset hvorvidt det handler om kæreste, roommates, hjemmeboende børn etc. Dog er ægtefæller undtaget, i sådanne tilfælde er det ligegyldigt hvem der har betalt.
Du kan som udgangspunkt også få fradragsret, uanset hvilket ejerforhold der er i din bolig. Dog skal du være opmærksom på, at hvis du bor til leje, er det påkrævet at du selv har vedligeholdelsespligt. Hvis ikke du har det, kan du ikke få fradrag. Desuden skal du også selv bo i lejligheden. Du kan også få fradrag på forbedringer af din fritidsbolig, sommerhus el.lign., hvis du betaler ejendomsskat af denne bolig. Dog er fradraget stadig personligt, så du vil altså ikke kunne få fuldt fradrag for begge boliger. Desuden kan man også kun opnå fradrag, på i forvejen eksisterende bygninger, og altså ikke nybyggeri.
Mangler du nogle malertips
Hvad kan du få håndværkerfradrag for?
De ydelser og tjenester, man kan få håndværkerfradrag for er opdelt i to kategorier. Håndværkerydelser, som skal udføres af momsregistrerede virksomheder. Og så er der serviceydelser, som kan udføres af alle mennesker, selv af naboen.
Håndværkerydelser er der ret mange af, derfor listes herunder nogle af de mest gængse:
- Udvendig maling
- Både maling og kalkning, produkter der kan påføres med pensel eller malerrulle
- Udskiftning af døre og vinduer
- Isolering af gulv og loft
- Installation af varmeanlæg
Serviceydelser indbefatter følgende:
- Almindelig rengøring
- Vinduespudsning
- Børnepasning
- Både i hjem eller fritidsbolig
- Aflevering og afhentning
- Havearbejde
- Græsslåning
- Klipning af hæk
- Rydning af sne
Hvad kan du ikke få fradrag for:
- Maling af
- Tag
- Spær
- Udhæng
- Vandskuring
- Nedtagning af gammel skorsten
- Fjerning af asbest
- Energirådgivning
Hvor meget kan du få i håndværkerfradrag?
I 2020 er satsen for hvor meget du kan få i håndværkerfradrag sat op i forhold til de foregående år. Derfor kan man i år, modtage op til 18.700 kr. i fradrag pr. person. Det vil sige at en husstand, hvor der bor tre personer over 18 år, potentielt kan få 56.100 kr. i håndværkerfradrag årligt. Disse 18.700 kr. er opdelt i to kategorier: håndværkerydelser og serviceydelser. 12.500 af de 18700 kr. er allokeret til håndværkerydelser, og de sidste 6.200 kr. kan udnyttes til serviceydelser.
Generelle betingelser
Nogle af de vigtigste krav for at blive berettiget til håndværkerfradrag, vil blive listet herunder:
- Du skal være skattepligtig i Danmark, og over 18 år gammel, inden udgangen af det år arbejdet udføres i
- Betaling af regningen skal foretages elektronisk
- Du skal have en faktura eller skriftlig erklæring, sådan at du er i stand til at dokumentere arbejdet
- Du skal benytte en momsregistreret virksomhed til håndværkerydelser. Hvorimod serviceydelser kan udføres af serviceydelser
- Du må ikke modtage andre offentlige til samme byggeri som eksempelvis energitilskud
- Kun arbejde på allerede eksisterende bygninger kan tildeles håndværkerfradrag
- Hvis du ikke bor i ejerbolig, skal du have vedligeholdelsesret i boligen
Indberetning af håndværkerfradrag
Hvis du er i tvivl om hvordan, du skal indberette håndværkerfradrag, kan du læse med herunder, hvor der kommer en kort guide:
- Første skridt er at gå ind på skattestyrelsens hjemmeside skat.dk.
- Derefter skal du finde finde feltet “håndværkerfradrag”, eller klikke på linket “indberet håndværkerfradrag”.
- Så følger du vejledningen og udfylder de påkrævede felter som indbefatter betalingsdato, udførerens CVR oplysninger, og din udgift til håndværkeren uden moms.
- Nå dette er gjort, vil beløbet automatisk blive overført til din årsopgørelse.
Er i flere i husstanden der skal benytte håndværkerfradrag, skal i hver især indberette jeres andel af udgiften. Hvis I er gift, er det ligegyldigt, hvem er jer der har betalt regningen. I vil stadig begge to kunne udnytte håndværkerfradraget, så længe begge to husker at indberette fradraget. Hvis andre personer i husstanden, også skal benytte fradraget, kan disse personer kun få fradrag for den del af regningen de selv har betalt.
Hvornår skal fradraget indberettes?
Håndværkerfradrag kan du reglen altid indberette når du har lyst. Men hvis du vil have fradraget i et givent år, er der to deadlines, du skal være opmærksom på. Der er en frist for betaling, som senest skal ske to måneder efter årsskiftet. derudover er der en frist for indberetning, som lyder på den 1 september det efterfølgende år.
Det vil sige at hvis du vil benytte håndværkerfradrag i 2020, skal du have betalt senest d. 28 februar 2021, og indberette senest d. 1 september 2021