TLF. 29 26 36 96 – INFO@RAAD-MAL.DK – CVR: 32934463

Guide til opsætning af tapet

Opsætning af tapet

Gør væggene klar til opsætning af tapet

Start med at vaske væggene ned

Fjern herefter alle søm, skruer, eller eventuelt løstsiddende tapet, og fyld huller med poly filla/letvægt filer. Når hullerne er fyldte, kan de slibes med sandpapir. Derefter anbefales det man fuld spartles væggene hvor tapet skal sættes op.

Når det er tørt, skal det slibes og grundes med microdispers, eller som vi kalder det i faget det ”blå vand”

Det skal du bruge af værktøj 

Inden tapetet skal sættes op, er det en god ide, at have alt det værktøj, du skal bruge ved hånden. Derved slipper du for, at skulle rende frem og tilbage for at finde det du skal bruge, mens tapetet måske sætter sig bedre og bedre fast på væggen og tørrer ind.

Malerrulle – til at påføre lim eller tapetklister

Vævlim eller tapetklister (afhængig af vægbeklædnings valg – tapet eller fototapet/stat

Pensel/”kalkkost”

Tapetbørste

Hobbykniv

Varmt vand

Svamp

Afrivningslineal

Saks

Lodde snor

Vejledning til opsætning af tapet

  1. Inden tapet sættes op, skal der først opsættes en loddesnor, der gør at tapetet bliver sat lige og lodret op på væggen. Loddesnoren sættes op i en rulles bredde ud fra et vindue, hvor den første bane tapet skal sættes op. Går væk fra lyset når der tapetseres.
  2. Når det kommer til stikkontakter m.m. sæt tapetet udenpå det. Derefter klippes/skæres der fri og rundt, at lave to diagonale klip, og tryk tapet fast og det slutter nu helt rundt.
  3. Ved at lave et ombuk/lille læg på tapetet, undgår du at du får tapetklister på loftet og du får noget tørt tapet at holde i, når banerne skal sættes på væggen.
  4. Når banen er på sat fast på væggen, skal det overskydende tapet fjernes ved fodlisterne, kroge og hjørner. Dette kan enten gøres med en afrivningslineal eller en hobbykniv, afhængig af tapet type.
  5. Baner til dør- og vindueskarme skal have et skråt klip fra banens kant mod hjørnet. Herefter skal tapetet fastgøres og det overskydende tapet skal klippes af.
  6. Hvis der er radiatorer i rummet, skal der klippes slidser i tapetbanen fra bunden eller siden. Disse laves alt efter hvor radiatoren er sat fast.

Efter alt tapetet er sat op, skal det langsomt tørre op. Dette gøres ved at have en rumtemperatur på 18-20 grader og sørge for en god ventilation i rummet. Men pas på med gennemtræk ved opsætning.

Vores kunder siger


5/5 anbefalinger på håndværker.dk

  • Jeg har brugt Råd og Mal i forbindelse med, at jeg skulle have istandsat en lejelejlighed ved fraflytning.

    Jeg indhentede priser fra 2 andre malere inden jeg fik arbejdet udført, men Råd og Mal var uden sammenligning det bedste tilbud jeg modtog

    Arbejdet og servicen fra Ib Abildgaard fra Råd og Mal var super godt, og jeg vil til enhver tid bruge Råd og Mal igen.

    – Maiken Hansen, Virum

  • Vi ansatte Råd og Mal v/Ib til at male vores træprofillofter hvide.

    Vi kan klart anbefale Råd og Mal. Alt er som lovet og arbejdet er udført til vores fulde tilfredshed.

    Tak for denne gang, Ib! Vi vender helt sikkert tilbage til dig, når træprofillofterne i stueetagen skal males.

    – Laila og Brian, Kalundborg

  • Ib Abildgaard er yderst professionel og udfører i samarbejde med sin datter et perfekt stykke arbejde, hvor der ikke er en finger at sætte på noget.

    Der bliver dækket af og sørget for alt, inden arbejdet går i gang.

    Hvad man bestiller, er hvad man får – og så lige lidt til 🙂 Jeg kan trygt anbefale Råd & Mal – både på dejlig personlighed og på professionel udførelse af arbejdet.

    Derudover bliver der benyttet kvalitetsmaling – og til en pris, hvor alle og enhver kan være med.

    – Jette Majbritt Sørensen, Tåstrup

  • Jeg startede med at søge til råd hos Ib med hensyn til hvilket maling jeg skulle bruge i forhold til vores behov.

    Ib ringede til mig dagen efter, og vi fik en god snak og han gav gode råd.. jeg fandt så den farve jeg bare har ledt efter i hans farvekort, og jeg vælger at malingen skal komme fra ham..

    Han kører ud der hvor jeg ønsker og lavere malingen til mig. Det er da service, og malingen var 100% i orden, “kanon kvalitet” som en af mine venner sagde..

    Jeg vil til hver en tid købe maling hos Ib! for her ved man, det man får er i orden.

    – Cecilie Krogh, Korsør

  • Jeg har for 2. gang fået malet min lejlighed af Ib fra Råd og Mal og jeg kan varmtanbefale ham

    – Katrine Larsen, Frederiksberg